Randers Ungdomsskole

Randers Ungdomsskole tilbyder undervisning i utallige emner til unge i alderen 14-18 år. Undervisningen finder typisk sted om aftenen, men nogle hold har deres undervisning i weekender.

Udover undervisningen har Ungdomsskolen også de populære Ungdomsskoleklubber. Her er de klar til at give dig og vennerne nogle hyggelige og sjove timer med masser af samvær, musik og gode oplevelser. De friske medarbejdere er der for dig, de vil gerne snakke, lytte og give råd, hvis du har brug for det.

Ungdomsskoleklubberne arrangerer i fællesskab med de unge ture og alkoholfri fester, hvor klubberne pyntes, og der sker en masse sjove aktiviteter.

I ungdomsskoleklubberne er der en god stemning blandt de unge ikke mindst i diskoteket. Spændende gæster vil kigge forbi, ting vil ske, så glæd dig.

Læs mere på Randers Ungdomsskoles hjemmeside