Randers Teaterforening

Tag på Værket og oplev en af Randers Teaterforenings mange forestillinger. Her er noget for enhver smag, hvad enten du er barn eller voksen.

Randers Teaterforening er ikke selv et producerende teater, men køber forestillinger hos turneteatrene og udenlandske gæstespil.

Teaterforeningens opgave er at styrke og vække interessen for og kendskab til professionelt teater i lokalområdet ved at formidle et alsidigt og kvalitativt repertoire, der fremmer interessen for teater i alle aldersgrupper.

Bestyrelsen vælger forestillinger i både nye og klassiske opsætninger, som sikrer størst mulig kunstnerisk kvalitet og bredde: skuespil, opera, ballet, moderne dans, musical og familieforestillinger. Alle med med en perlerække af landets bedste skuespillere, sangere og dansere.

Optakter

Randers Teaterforenings bestyrelse har arrangeret optakter til en række forestillinger, hvor publikum får mulighed for at møde en af de medvirkende kunstnere til aftenens forestilling. Kunstneren vil fortælle om aftenens forestilling og besvare spørgsmål.

Unge

Randers Teaterforening har til sine forestillinger et godt tilbud til dig, der er ung og under uddannelse i Randers Kommune.
Konceptet er: Køb sidst - betal mindst. Billetprisen vil således være 50 kr., hvis du køber billetten på forestillingsdagen. Du skal blot henvende dig hos Værkets billetsalg og fremvise gyldigt studiekort.