Videokonkurrence

Byrådet kalder alle unge: Lav en video på maksimum et minut, der viser, hvad demokratiet i Randers er for dig. Så deltager du i konkurrencen om at vinde 3000.

Den 1. april er det 100 år siden, at borgere i Randers fik retten til selv at vælge borgmester og byråd. I den anledning udskriver byrådet en videokonkurrence, hvor alle unge mellem 16-25 kan deltage og give deres bud på, hvad det nære demokrati er for dem.

Du tænker muligvis ikke over det til dagligt, men det nære demokrati i Randers Kommune er afgørende for utroligt mange ting i din hverdag: At bussen kører, når du skal i skole og de ungdomsaktiviteter, der arrangeres i kommunen. 

Sådan deltager du: 

  • Optag en video med et videokamera eller din smartphone, der viser, hvad demokratiet i Randers betyder for dig som ung. 
  • Upload videoen i skjult link på YouTube og send linket til os på: demokrati@randers.dk 
  • Sidste frist for at indsende video er den 15. marts kl. 15. 

Når I indsender videoen er det vigtigt, at følgende informationer fremgår: 

  1. Hvilke personer, der medvirker i filmen. 
  2. Hvem der har lavet filmen.

Awardshow i Nordisk Film Biograf på Thorsbakke: 

  • Den 30. marts kl. 13.30 bliver der afholdt et awardshow i Nordisk Film Biograf, hvor de deltagende film vises. Her vil vinderne af konkurrencen blive kåret.
  • Vinderne bliver udvalgt af en sammensat jury, som blandt andet består af Torben Hansen, borgmester i Randers Kommune, Fatma Cetinkaya, som er 2. viceborgmester og Claus Oman, der er 1. viceborgmester.

Krav til filmen:

  • Maks 1 minuts varighed. 
  • Være af en karakter, der ikke støder. 
  • Videoen skal kunne vises offentligt. 
  • At de medvirkende i videoen er indforstået med, at filmen vises offentligt, og at filmen derfor ikke indeholder ubehagelige scener for de medvirkende.

En sammensat jury vil bedømme de indsendte videoer. Juryen lægger vægt på:

  • At videoen handler om det nære demokrati i Randers. 
  • At videoen viser en forståelse af, hvad demokrati i Randers kan være. 
  • At videoen har en interessant og relevant vinkel på emnet. 
  • At produktionen af videoen er gennemarbejdet og velovervejet. 

Det skal I vide: 

  • Når I indleverer jeres video til konkurrencen, giver I automatisk ret til, at videoen bliver vist både på Randers Kommunes hjemmeside og sociale medier.
  • Der skal med filmen medfølge en samtykkeerklæring, der giver Randers Kommune lov til at fremvise filmen. 
  • I indleverer videoen til konkurrencen ved at uploade filmen på YouTube, og derefter sende et link til filmen til mailadressen: demokrati@randers.dk

Videokonkurrence for skoler

Hvad betyder demokratiet for dig? Lav en video på maks et minut, der viser, hvad demokrati er for dig. Så deltager du i konkurrencen om 3000 kroner til klassekassen. Sådan lyder opfordringen fra byrådet, der i dag udskriver en videokonkurrence for alle unge randrusianere.